Kanban stammer oprindeligt fra Toyotas produktionssystem i 1940'erne og blev tilpasset til softwareudvikling af David J. Anderson i 2007. Navnet betyder "visuelt kort" paa japansk og refererer til de signalkort, der blev brugt til at styre produktionsflowet.
I modsaetning til Scrum arbejder Kanban ikke med faste sprints eller tidsbokserede iterationer. I stedet fokuserer Kanban paa et kontinuerligt flow af arbejde, hvor nye opgaver traekkes ind i systemet, naar der er kapacitet. Dette goer Kanban saerligt velegnet til teams med mange ad hoc-opgaver eller driftsopgaver.
Kerneprincippet i Kanban er at visualisere arbejdet paa et board med kolonner, der repraesenterer de forskellige trin i processen. Typiske kolonner kan vaere "Backlog", "Analyse", "Udvikling", "Test" og "Done". Hvert arbejdselement repraesenteres af et kort, der flyttes fra venstre mod hoejre.
Work-in-Progress (WIP) limits er det, der virkelig adskiller Kanban fra blot at have et taskboard. Ved at saette en maksimumsgraense for, hvor mange opgaver der maa vaere i hver kolonne samtidig, tvinger teamet sig selv til at faerdiggoere arbejde foer de starter nyt. Dette reducerer kontekstskift og forbedrer gennemlobstiden markant.
Kanban maaler typisk to noeglemaetriker: gennemlobstid (lead time) - hvor lang tid et element tager fra anmodning til levering - og cyklustid (cycle time) - hvor lang tid et element er under aktivt arbejde. Ved at spore disse tal kan teamet identificere flaskehalse og kontinuerligt forbedre deres proces.
Kanban og Scrum er ikke gensidigt udelukkende. Mange teams bruger elementer fra begge i en hybrid tilgang, nogle gange kaldet "Scrumban". For eksempel kan et team bruge Scrum's ceremonier og roller, men visualisere deres Sprint Backlog paa et Kanban-board med WIP-limits.